Dansk Svensk Gårdhund

Lidt om Aura - lidt om os - og lidt om vores ønsker for Aura's hvalpe

Vi fik Aura i 2018  da hun var 8 uger. Aura er en super sød, kvik og ret modig hund. Hun er god til at være alene hjemme og hun er god til at køre i bil og til at sejle. Aura siger til når der kommer nogen og hun gør rigtig meget når det er Post Nord eller GLS der banker på. Aura fanger mus, og er i det hele taget lidt af en jagthund, hvilket desværre betyder at hun løber efter harer og katte mv. Vores store have er derfor indhegnet. Vi bor på landet men kun 5 km fra Odense centrum og den vej vi bor ud til er meget trafikeret.

Vi har tidligere haft heste, får og høns mv, men nu har vi bare Aura. Det er anden gang hun skal have hvalpe og vores første hund, som var en labrador, fik også hvalpe 2 gange. Det er ikke en hundekennel vi har og hvalpene vokser op i vores hus og kommer både i køkkenet og stuerne. Vi har ikke hjemmeboende børn, men børnebørnene og andre børn kommer på besøg og leger med hvalpene, så de kan blive vant til børn. 

Hvalpene bliver chippet og registreret i Dansk Hunderegister og de får en DKK stamtavle. De får de anbefalede ormekure og et sundhedseftersyn og vaccination hos dyrlægen.

Når hvalpene flytter hjemmefra får de et tæppe, mad, en bog og lidt legetøj m.v med. Vi melder også hvalpekøberne ind i Dansk Svensk Gårdhundeklub.


En Dansk Svensk Gårdhund er en energisk og positiv hund. De elsker at lege og de er kvikke, kærlige og meget hurtige.

Det er bedst hvis hvalpene får et hjem med adgang til udearealer/en have. Når vi skal finde nye hjem til hvalpene vil vi gerne møde jer før vi indgår en købsaftale (Dansk Kennel Klubs købsaftale). Vi lægger vægt på tidligere erfaring med at have hund og hvordan hvalpens dagligdag vil blive. 

Når vi indgår en købsaftale skal der betales et depositum på 2.500 kr. Hvalpene sælges som familiehunde, men kan vise sig at blive gode avlshunde da de har en meget lav indavlskoefficient.

Hvalpene er klar til at flytte hjemmefra den 26/4 - 2023.


Ring eller skriv, hvis du gerne vil vide mere.


I 5 generationer er der ingen hunde der findes på både mors og fars side. I 5 led på fars side er der en hund ved navn Torneryd-Nicke og han findes også i 6 led på mors side. 

Her er et foto af Torneryd-Nicke, som var polihundetrænet.

Under fotoet kan du se et eksempel på hvalpenes stamtavle